Gamma 149

Indhold

*: Dette format kan bruges, hvis man har en duplex printer - dvs. der printes på begge sider af papiret

Forord

Kære læser

I anledning af den globale opvarmning ønsker Gamma et glædeligt for-forår!

Vi byder i dette nummer på en artikel af PhD studerende Signe Riemer-Sørensen, der omhandler de 23 procent af universets energifordeling, der får partikelfysikere til at rømme sig anstrengt og giver astronomer blanke øjne af fascination. Nemlig det gådefulde mørke stof, som holder hele universet sammen med sin tyngdekraft, men som kun lader sig påvise indirekte.

Bladets anden artikel er forfattet af specialestuderende René Petersen og omhandler noget mere jordnært og måske i nær fremtid overordenligt brugbart. Resonant Tunneling Diodes - dioder der baserer elektrontransport på det kvantemekaniske tunneleringfænomen og ikke på ledning i traditionel forstand, hvilket giver dem markant hurtigere responstider end almindelige dioder.

Michael F. Artych fra redaktionen anmelder bogen "Stjernedrømme" af fysikeren Malene Flagga og når frem til, at her er en bog, der er god at stikke ikke-naturvidenskabelige familiemedlemmer som ikke forstår ens fysikersjæl. Astronom John Rosendal Nielsen anmelder de to sidste bind i firbindsværket om dansk naturvidenskabs historie og tager hatten af for videnskabshistorikernes store arbejde.

Dette nummers PhD comics omhandler et farligt kollektivt-psykologisk fænomen kaldet: "The Vortex of Unproductivity", som Gamma redaktører desværre kender lidt for godt... Lad det ikke få magten over dig også! Fornøj dig med de sædvanlige spredte forskningsnyheder og fordyb dig derefter i hovedbruddene.

God læselyst,
Gamma