Gamma 147

Indhold

*: Dette format kan bruges, hvis man har en duplex printer - dvs. der printes på begge sider af papiret

Forord

Kære læser

Efter en lang og dejlig sommer har Gamma nu fået deres redaktører tilbage. I vores kælderlokale har vi arbejdet meget for at få vores nye system op at køre ordentligt, da maskinerne har pjattet lidt rundt med os. Så derfor undskylder vi på forhånd, hvis der er stavefejl eller mangler bogstaver undervejs i teksten :)

Med det sagt kan vi med god samvittighed præsentere dette nummer. Rune Høirup Madsen har indsendt en forkortet udgave af sit bachelor projekt om ioniseret stråling og om hvordan det påvirker menneskets krop. De mange applikationer som vi bruger i dag i medicinalindustrien og nede i det lokale røntgenlab påvirker kroppen med forskellig slags stråling.

Gamma har desuden modtaget en løsning til et paradoks fra Gamma 143, 'Et trekantet problem', fra vores læser Hedda Gottschalck. Desuden bringer vi en boganmeldelse af Horst Rubahns bog "Nanoteknologi". Som altid har Gamma friske nye opgaver til de læsere, der kan lide en lille udfordring.

Hvis du har noget du kan tilbyde til Gamma, ris, ros, indlæg eller kommentarer så tøv ikke med at skrive til os på gamma@nbi.dk Til sidst vil Gamma gerne meddele af vi søger nogle nye redaktører, så hvis du har interesse for Gamma, fysik og andet godt fra naturvidenskaben vil vi meget gerne høre nærmere. I kan kontake os på gamma@nbi.dk for at høre nærmere om hvad vi laver.

God læselyst,
Gamma