Gamma 145

Indhold

*: Dette format kan bruges, hvis man har en duplex printer - dvs. der printes på begge sider af papiret

Forord

Noget af det jeg holder mest af ved Gamma, er muligheden og lysten til at formidle noget snævert og nørdet. Ved at bringe artikler med flere formler og tekniske detaljer end tilsvarende populære fysikblade udfylder Gamma en smal niche. At have en smal målgruppe er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med at være kedelig, og selv om vi på Gamma altid har set os for gode til at bringe noget decideret morsomt, har der altid været let underholdning på vores forsider og i opgaverne. Fra og med dette nummer bliver vi endnu mere let underholdende, da vi har valgt i hvert nummer at bringe 3 striber fra PhDcomics.com, som er en amerikansk tegneserie om livet og problemstillinger som speciale-/PhD-studerende.

Vi kan i dette nummer af Gamma byde på et par interessante artikler. Først lægger vi ud med Thomas Olsens artikel om AdS/CTF-korrespondence, hvor Thomas leder os igennem strengteoriens forskellige korridorer. Derefter har Rasmus Bjørk skrevet en artikel om søgningen efter liv i rummet - et emne der er utrolig populært for tiden, og som de fleste vel har reflekteret over på et tidspunkt.

Udover disse artikler har vi i dette nummer to anmeldelser. Den første anmeldelse er skrevet af David Favrholdt og handler om Jens Hebors bog om kvantemekanik fra 2005. Den anden anmeldelse er skrevet af den tidligere Gamma redaktør John R. Nielsen og handler om "Politikens bog om solsystemet" fra 2005. På de sidste sider har vi også i dette nummer en række nye spændende opgaver og løsninger fra Mogens Esrom Larsen fra Matematisk institut.

Som en glædelig nyhed kan jeg også berette, at vi nu har en ny redaktør i Gamma, Michael Artych, som vi byder velkommen.

God læselyst,
Gamma