forsiden

Γ Gamma 121



Indhold


Forord

Velkommen til Gamma!

- der i denne omgang tager tråden op fra sidste nummer og bringer endnu en filosofisk orienteret artikel. Denne gang om forskellen på etikkens og fysikkens metoder. Artiklen er skrevet, så også lægfolk kan få noget ud af den.

Gamma bestræber sig dog stadig på at være et tidsskrift for fysik og vi iler derfor med at bringe 2 artikler om fysik. Den ene handler om fysikere i industrien, og den anden er om atomlasere. Læs om forfatterne umiddelbart før artiklerne.

Selvfølgelig har vi også nyheder og boganmeldelser samt en (traditionel) løsning af opgaven fra forrige nummer. Løsningsforslag (også de utraditionelle) er selvfølgelig stadig velkomne ...

Den største nyhed i dette nummer må uden tvivl være den om superledning ved endog høje stuetemperaturer. Vi understreger fra redaktionens side, at der er tale om endnu upublicerede resultater, og at historien derfor risikerer at ende sine dage sammen med andre tidligere forsøg på at skabe furore om et varmt emne. Fra redaktionens side håber vi selvfølgelig på, at der er tale om reproducerbare resultater, og glæder os til at kunne følge op på historien.

Gamma kan med dette nummer fejre sin 30 års fødselsdag. Det var i marts 1971, at et par studerende fra Niels Bohr Institutet lancerede ideen om et fagligt organ for fysik. Siden da har mange flittige redaktionsmedlemmer været med til at give bladet det udseende det har i dag.

God læselyst,

Gamma


Gamma redaktionen, gamma@nbi.dk